Vin til julemad

Vin til julemad

Jeg er gået på jagt efter en god vin til julemiddagen … ja, faktisk er jeg vel gået på jagt efter den bedste vin til julemaden 🙂 Så jeg var en tur i Tønden i Haslev den anden dag og indhente anbefalinger. Jeg havde kun to krav:

  1. Vinen skal være økologisk
  2. Og den skal være god til julemad

Fornacina 2014, rosso de montalcinoJeg snakkede med Michael som har Tønden, og han anbefalede mig den vin, som han selv drak sidste juleaften. Det var en Fornacina 2014, Rosso de Montalcino – du kan finde den her. Men hvis du skulle være i nærheden af Haslev, kan jeg også varmt anbefale dig at køre en tur i Tønden. Vejledningen er sublim, og de er absolut ikke nærige med at lade folk smage på drikkevarerne. Men det var altså den jeg endte med at tage med hjem – og jeg fik strenge ordrer på, at vinen skulle hældes på karaffel og have lov at trække i 2 timer inden den måtte hældes på glas. Så det er hermed videregivet, hvis du beslutter dig for at købe vinen 🙂

Fornacina’en blev selvfølgelig testet med den helt rigtige mad, så i fredags stod den på julemiddag og test af vin til middagen. Nu er jeg ikke vinanmelder, så det er svært for mig at komme med en masse fancy fraser. Én af de ting jeg først bemærkede ved vinen var dog, at den ikke havde de der bitre toner, som i nogle tilfælde godt kan kan trække alt mundvandet. Både min kæreste og jeg var meget tilfredse med vinen og den gik rigtig fint til julemaden.

Jeg fortsætter min jagt og ser om jeg ikke kan finde en vin eller to mere, som kunne serveres juleaften 🙂

Du kan blive den første til at kommentere!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Websitet anvender cookies. Informationer deles med tredjepart. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk