Ja, smukke er de jo ikke, men alligevel … er der nærmest noget bedre end flødekartofler? Jeg husker flødekartofler som noget vi fik i overflod i mine teenageår, men siden dengang er det som om det er gået lidt fløjten. Faktisk er det slet ikke en ret jeg nærmest har skænket en tanke i årevis. Først da vi var til fødselsdag for nyligt, og fik serveret veganske flødekartofler, tænkte jeg – nå ja, men hvorfor egentlig ikke?! De veganske pendanter er jo nemme at få, og retten er da super lækker. Så det har været lidt af et projekt, at perfektionere den veganske version af flødekartofler – indtil videre har vi fået det 3 gange på 2 weekender. 😀 Og nu synes jeg, at den sidder lige i skabet og er klar til at blive delt med verden 🙂
Det du skal være mest opmærksom på, når du laver flødekartofler, er, at skiverne ikke bliver for tykke. Gør de det, så bliver kartoflerne ikke færdigtilberedt på den afsatte tid. Så giver du nem selvfølgelig bare længere tid – værre er det ikke – men sigt efter et par millimeter, så er du på den sikre side.
Ellers er det nok mest mængden du skal være opmærksom på – det er åndssvagt lækkert! Så lav hellere dobbelt portion, og vær sikker på, at der er nok 🙂
Hvor mange grader skal det have i ovnen?
Hej Heidi,
Ja, det skal jeg da lige have tilføjet kan jeg da godt se 🙂 Jeg har givet dem 175-180 grader varmluft.
God jul!