Stroganoff (vegansk)

Stroganoff (vegansk)

Har du nogensinde smagt stroganoff før? Hvis ikke, så kan du godt glæde dig – f**k, hvor er det lækkert! Mm, mm, mm! Det eneste minus jeg kan komme i tanke om ved denne ret, er, at den mildest talt ikke ser hverken fornem eller fancy ud, og derfor er det måske næppe en ret, man vælger at servere som en del af en tre-retters menu. Men som hverdagsmad og som comfort food, gør den det altså særdeles godt!

Skal du imponere kødspisere med en vegansk ret, kan jeg også varmt anbefale denne opskrift! Den har fået mange rosende ord med på vejen af flere kødspisere.

Den originale opskrift indeholder naturligvis kød, men eftersom denne stroganoff er vegansk er der ikke kød i retten. Du finder heller ikke noget ‘erstatningskød’ i retten. Første gang jeg lavede retten, forsøgte jeg mig med Aldis steaks skåret i strimler, men helt ærligt, så gjorde de bare ikke noget godt for retten. Så i stedet for kød er der skruet helt op for mængden af champignoner, samtidig med, at der er tilføjet røget tofu for at opnå en god røget smag.

God fornøjelse! 🙂

Note
Vær opmærksom på, at Aldis røgede tofu IKKE er glutenfri. Finder du en glutenfri version af røget tofu, så er hele retten også glutenfri.

Rating

  • (5 /5)
  • 6 ratings

Andre opskrifter i samme kategori