svampepate

Smørrebrød med hjemmelavet svampepaté

Da jeg var teenager arbejdede jeg i et cafeteria i nogle år. Jeg arbejdede hver weekend, og hver eneste lørdag og søndag, var dagens første arbejdsopgave, at der skulle laves smørrebrød. Én af smørrebrødsvarianterne var leverpostej. Postejen var en fast del af smørrebrødssortimentet, og den blev altid lavet på præcis samme måde – postej, rødbede, agurkesalat, en agurkerytter (du ved en skive agurk, skåret halvt igennem og placeret henover smørrebrødet) og en lille dusk krydderurt. Og det er meget med tanke på det klassiske stykke smørrebrød med leverpostej, at dette stykke smørrebrød med svampepaté er blevet til. Det bliver nærmest ikke mere klassisk end dette (nå ja, bortset fra, at leverpostejen nu er skiftet ud med en plantebaseret og kødfri variant 🙂 ).

Rating

  • (5 /5)
  • 4 ratings

Andre opskrifter i samme kategori