Jeg ELSKER smørrebrød. Hvis jeg skal vælge mellem alt, hvad man kan få af fastfood eller take away – pizza, sushi, burger, smørrebrød osv., så vælger jeg til enhver tid smørrebrød.
Smørrebrød kan så meget synes jeg. Det passer lige godt ind til en festlig aften, som det gør til en søndag på sofaen. Og så kan man nærmest variere i det uendelige – både i forhold til, hvad man kommer på af hovedingrediens, men herudover også, hvordan man pynter det. Pynten er for mig en kæmpe stor del af det at lave smørrebrød. Det må gerne bugne med friske krydderurter og hjemmelavede toppings.
Vi får det herhjemme med jævne mellemrum … i hvert fald et par gange i måneden. Mine favorit-smørrebrød har altid været kartoffelmadder, tomatmadder og tatarmadder. Avocadomadden er en relativt ny tilføjelse, men den er hurtigt gået hen og blevet en favorit. Fed, syrlig, salt og røget. Mums!
Vurdér opskriften
2 personer vurderede denne opskrift
Gennemsnitlig dating
Du kan blive den første til at kommentere!