Semi-dried tomater

Semi-dried tomater

Jeg er vild med tomater! Det er en af de grøntsager (eller frugt, er der vel egentlig noget med, at det er), som der efter min mening er flest muligheder i. Der er nærmest ikke den ting, man ikke kan bruge tomater til. Når tomaterne er lækre og solmodne, gør de sig fx sindssygt godt i en kold gazpacho på en varm sommerdag, og når det er vinter kan du stadig få smagen af tomat fra hakkede og flåede tomater, som kan bruges i lækre ovn- og gryderetter. Anvendelsesmulighederne er SÅ mange, og derfor tomat også en af de ingredienser vi ALTID har i vores forrådskammer. Ofte både friske tomater og konserves-tomater.

Tomaterne smager naturligvis bedst, når de først plukkes i det øjeblik de er solmodne – for os, der bor i Danmark, betyder det jo, at tomaterne smager bedst om sommeren. Tomaterne er ganske enkelt sødere og mere smagfulde, når de er plukket solmodne. Men man kan faktisk godt snyde sig lidt til smagen af sol og sommer, hvis det er den tid på året, hvor tomaterne kun fås udenlandske. Tricket har jeg fået fra ham, der har leveret frokost til os på arbejdet – smagen af solmodne tomater (når man altså ikke har solmodne tomater ved hånden), skabes nemt ved brug af sukker. Så hvis du kun har kedelige vintertomater, er reglen: jo mere sukker, jo mere smag af sol og sommer. Tricket kan bruges både, hvis du laver tomatsalat, semidried tomater eller enhver anden tomatret.

Så husk det, når du laver semi-dried tomater – hvis det er kedelige vintertomater, så giv dem liiiiige lidt ekstra sukker 🙂

Rating

  • (5 /5)
  • 10 ratings

Andre opskrifter i samme kategori