Oksetatar med rå æggeblomme, kapers og ansjoser

Oksetatar med rå æggeblomme, kapers og ansjoser

Tatar er en af mine klare favoritretter i det salte køkken. Det hele passer bare så godt sammen, fedmen fra æggeblommen, det skarpe fra peberroden og løgene, salten fra kapers og umamien fra ansjoserne. Altså … hvis ikke det lyder lækkert, ja, så ved jeg snart ikke, hvad gør 😀

Tatar er også den ret jeg altid vælger, når vi ind imellem er ude at spise – hvis den fremgår af menukortet, så er det det jeg skal have! Jeg er vild med, at komme ud at få inspiration på gode restauranter, og smage, hvordan dygtige kokke giver deres bud på den klassiske danske frokostret. Specielt fordi tatar, kan laves på så mange forskellige måder.

Du kan vælge at skrabe tatarkødet med en skarp kniv – i det tilfælde sætter du faktisk bare kniven mod kødet, og trækker den frem. Denne metode giver en super lækker og mør tatar uden sener eller andet. Husk at bruge en ordentlig udskæring – det kan fx være kalvemørbrad.

Du kan også vælge at hakke tatarkødet, som det er gjort i denne opskrift. Denne metode stiller, efter min mening, ikke helt så store krav til udskæringen. Så hvis du synes det er lige hampert nok at købe kalvemørbrad, så kan du også nøjes med mindre. Det skal dog stadig være magert kød du bruger – fx tyndstegsfilet. Du kan hakke det med en gammeldags kødhakker, som spændes fast på bordpladen, men hvis du har en køkkenmaskine, så kan du i mange tilfælde også tilkøbe en kødhakker til den. Det gør det væsentligt nemmere – og bonus er, at kødhakkeren faktisk også kan bruges til at lave julens småkager. Jeg fandt både kageplade og kødhakker til min Kenwood køkkenmaskine hos Nettoparts – kageplade her og kødhakker her.

Rating

  • (5 /5)
  • 3 ratings

Andre opskrifter i samme kategori