Klassisk romescosauce er egentlig lavet på peberfrugt og tomater, men jeg har valgt at ændre lidt på opskriften, fordi jeg rigtig godt kan lide at gøre brug af sæsonens råvarer, og de råvarer som let dyrkes herhjemme. Jeg synes denne romesco er præcis ligeså lækker som den traditionelle version, men prøv endelig opskriften af, og se om du er enig 😊
Et kæmpe plus ved denne opskrift er, at du får væsentlig mere sauce for pengene – hokkaidogræskaret er både tungere og billigere i indkøb end røde peberfrugter. Hvis det skulle kunne lade sig gøre at lave mere romesco end du kan spise (herhjemme er der sjældent levnet noget til så meget som dagen efter 😅), så kan du sagtens fryse resterne. Og det er da endnu et kæmpe plus. Så har du en lækker og nærende sauce du lige kan hive frem på en dag du absolut ikke gider lave mad 😊
Du kan anvende romescoen både som dip, som pålæg, som tilbehør eller som klassisk sauce. Vi plejer at servere den til brasede kartofler og stegt spidskål.
Vurdér opskriften
1 personer vurderede denne opskrift
Gennemsnitlig dating
Du kan blive den første til at kommentere!