Kold kartoffelsalat minder mig enormt meget om min barndom – og om sommer.
Jeg tror kartoffelsalat var noget af det vi fik allermest om sommeren. Det var fast tilbehør, når der skulle grilles. Og vi grillede rigtig meget om sommeren. Middagsbordet blev typisk dækket med kartoffelsalat, en blandet grøn salat, og hvad der så end kom på grillen dén dag. Det var ret standard mad på en sommeraften i mit barndomshjem.
Selvom kartoffelsalaten bringer glade minder frem, var jeg faktisk dengang ikke særligt meget fan af kartoffelsalat, da jeg var barn. Jeg hadede at min mor altid skulle komme rå løg i. Løg er først noget jeg har lært at spise, da jeg blev lidt ældre. Som barn, syntes jeg, at det var en frygtelig ting at komme i maden – særligt rå løg.
I dag ville jeg dog ikke undvære rå løg i min kartoffelsalat. Det hører sig til synes jeg. Men hvis du har det, som jeg havde det, da jeg var barn, så undlader du selvfølgelig bare løgene i opskriften 🙂
Vurdér opskriften
10 personer vurderede denne opskrift
Gennemsnitlig dating
Du kan blive den første til at kommentere!