Greenie med grønkål & kokosmælk

Greenie med grønkål & kokosmælk

Jeg er stadig snotforkølet og har ondt i halsen, så der skal bare fuld gas på både hvidløg og ingefær i disse dage, så jeg hurtigst muligt kan komme på toppen igen. Og hvis I fangede min opskrift på greenie med grønkål og avocado i går, så vil I vide, at én af mine overvejelser var om der skulle kokosmælk i eller ej. Og ja … der er ikke så langt fra tanke til handling 🙂 Det jeg kom til at tænke på, efter jeg havde lagt den anden greenie op, var at ideen med kokosmælk nok egentlig var god nok, men måske knapt så god i samspil med avocadoen, eftersom begge råvarer er ret fede.

Så i denne greenie får du stadig masser af vitaminer og mineraler fra grønkål, hvidløg, ingefær og tomat – men så er der også lige kommet et par ekstra ingredienser i, i form af chili, lime og kokosmælk 🙂 Chilien giver en lille smule spark, og det er jeg altså ret meget fan af.

Denne greenie har også et lidt mere eksotisk islæt takket være kokosmælk og lime. Så da jeg drak min greenie til frokost i dag, blev mine tanker hurtigt ledt lidt over øst på i det asiatiske køkken (som jeg er kæmpe fan af – mums!!). Men … da jeg kiggede ud af vinduet og så sneen vælte ned, blev de til gengæld også hurtigt bragt tilbage til årets første rigtige vinterdag (finally!! Nøj, hvor har jeg gået og ventet på, at der skulle komme sne. Jeg eeeeeelsker det! 🙂 )

Rating

  • (5 /5)
  • 9 ratings

Andre opskrifter i samme kategori