Chocolate chip cookies er en mega lækker småkage, synes jeg. Faktisk ser jeg det nok ikke så meget som en småkage, men nærmere som en blanding mellem en ‘almindelig’ kage og småkage. Når chocolate chip cookies er lavet rigtig – og det er disse, skulle jeg hilse at sige 😉 – så er de lidt bløde i midten, en lille smule seje/karamelagtige og sprøde i kanten. Disse er ramt helt perfekt, og du kan godt glæde dig til at du kan tage dem ud af ovnen og nyde dem – enten alene eller i selskab med familie og venner, som med garanti vil blive imponeret og være nødt til at have mere end bare en enkelt! 😉

Chocolate chip cookies
-
- Forberedelsestid
- Minutter
-
- Tilberedningstid
- Minutter
-
- Mængde
- 20
- Sværhedsgrad Nem
Rating
- (5 /5)
- 1 rating
- Opskrift
- Sådan gør du
- Anmeld Tekststørrelse
Ingredienser
- 250 g hvedemel
- 1 tsk. bagepulver
- ½ tsk. natron
- 2 tsk. kartoffelmel (kan evt. erstattes af majsstivelse)
- ¼ tsk. salt
- 100 g palmin (eller smagsneutral kokosolie)
- 200 g rørsukker
- 60 g æblemos
- 2 tsk. vaniljesukker
- 175 g hakket mørk chokolade (jeg bruger 70%)
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader og lad den forvarme.
- Rør mel, bagepulver, natron, kartoffelmel og salt sammen.
- Smelt palminen i mikroovn eller i gryde ved lav varme. Palminen skal være flydende og lun - ikke kogende.
- I en stor skål blander du den flydende palmin med rørsukkeret og vaniljesukkeret. Rør æblemosen i og bland godt.
- Tilsæt de tørre ingredienser til palmin/sukkerblandingen og vend de hakkede chokoladestykker i. Dejen vil nu være ret smuldret, men du bør kunne samle den med hænderne.
- Saml kagedejen i kugler på ca. 5-7 cm i diameter (eller som du foretrækker dine chocolate chip cookies), læg kuglerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og mas kugler flade. Kagerne skal være rimelig tykke - måske omkring 1 cm i tykkelse.
- Bag dine chocolate chip cookies i ca. 10 minutter.
- Klar på: 25 Minutter
- Måltid: Desserter & snacks
- Diæt: Laktosefri, Vegansk
Vurdér opskriften
1 personer vurderede denne opskrift
Gennemsnitlig dating
Du kan blive den første til at kommentere!